Han kender Danmarks aftale med USA ud og ind – og den giver supermagten ret frit spil i Grønland

Han er egentlig dansker, juristen, som allerbedst kender det sammensurium af aftaler, der udgør Danmark og USAs militære samarbejde om Grønland. Men Grønland blev hans skæbne, fra den tidlige karriere i det nu nedlagte Grønlandsministerium og til hans sidste job som souschef i Grønlands repræsentation i København. Her var det Adam Worm, man ringede til, hvis der var behov for indsigt i de juridiske spidsfindigheder om det transatlantiske spil om Grønland. Da Berlingske spørger juristen, hvad USA egentlig må og kan i Grønland, i kølvandet på Trumps ønsker om at få »kontrol« med verdens største ø, lyder svaret, at supermagten grundlæggende altid har fået sin vilje. Danmark og Grønland skal konsulteres, men har historisk set aldrig stillet sig i vejen. »Ifølge forsvarsaftalen kan USA oprette de forsvarsområder, de tre parter bliver enige om, og dem kan de sådan set indrette, som de har behov for,« siger Adam Worm, som blev pensioneret i 2018. USA havde indtil flere forsvarsområder i Grønland tidligere. Men efter Den Kolde Krig trak landet sig fra de fleste, heriblandt luftbasen Kangerlussuaq og de radarstationer, som supermagten overvågede flytrafik fra tidligere. I dag er der kun Pituffik Space Base – den tidligere Thulebase – tilbage. Men skulle USA ønske det, er der ikke noget i vejen for at oprette nye forsvarsområder i Grønland. Og historien viser, at Danmark og Grønland vil være forstående og sige ja, siger juristen. »De skal bare sige, at de har et behov for et forsvarsområde et sted, og så skal parterne drøfte det. Og det vil man typisk blive enige om. Ellers fortsætter drøftelserne via diplomatiske kanaler, indtil man er enige,« siger han. USA har haft ansvaret for Grønlands forsvar siden 1951 I aftalerne har Donald Trump-regeringen altså fuld adgang til at etablere nye militærinstallationer i Grønland – også uden at have »kontrol« med landet. Den vide adgang har historiske årsager. Under Anden Verdenskrig gav den daværende ambassadør i Washington, Henrik Kaufmann, USA råderet over Grønland, og den aftale var svær at slippe ud af, da Danmark igen blev frit. Så begyndte Den Kolde Krig, og Danmark havde brug for venner. Så i stedet for at insistere på, at USA rejste, lavede man en ny aftale i 1951, som stadig gælder, suppleret af tillægsaftaler siden: Ifølge aftalen skal både Danmark og USA gøre det, de finder fornødent, for at beskytte Grønland. I praksis har Danmark hævdet suverænitet og sørget for kystvagt, fiskerikontrol, havmiljø og lignende. USA står klar som militær beskytter, fordi supermagten har brug for øen til at forsvare sig selv. Samarbejdet om Grønland har været grundstenen og limen i et helt særligt forhold mellem Danmark og USA og var selve grunden til, at supermagten ville have Danmark med i NATO fra starten. »Hele det dansk-amerikanske forhold bygger på, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Jeg tror også, at det er derfor, at det er svært for den danske regering at svare Trump igen. For han starter fra et helt andet sted, end dansk udenrigspolitik har haft sit udgangspunkt siden midten af Anden Verdenskrig,« sagde Kristian Søby Kristensen til Berlingske lørdag. Han er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. »Det har aldrig nogensinde været forventet af os, at vi skal kunne forsvare Grønland. Hele forudsætningen for den oprindelige forsvarsaftale og samarbejdet var, at opgaven var for stor til os alene, og at USA har en interesse i forsvaret af Grønland. Derfor deles man om det,« sagde han. USA kan frit foreslå og indrette nye forsvarsområder Når USA havde flere forsvarsområder under Den Kolde Krig end nu, skyldes det, at truslen dengang var større. Siden fulgte mange år, hvor USA stort set glemte Arktis. Først under Trumps første præsidentperiode begyndte landet igen at fokusere på Arktis. Og nu, i hans anden præsidentperiode, er interessen tilsyneladende blevet endnu større. I kølvandet på hans aggressive retorik har Danmark derfor besluttet at opruste i Arktis og dertil gjort klart, at regeringen er åben over for de militære behov, USA måtte have i Grønland. Spørger man Adam Worm, vil der næppe være mange ben i det. De seneste år har der primært været tale om forhandlinger om afvikling, når USA ville lukke baser. Men da USA ville gøre den daværende Thulebase til en del af sit missilforsvar, fik supermagten sin vilje, også selvom Grønland dengang var skeptisk. Tilsvarende vil forhandlinger om nye forsvarsområder, og hvad USA må i dem, givet gå ret nemt. »Ifølge forsvarsaftalen må de indrette det til forsvarsformål og bruge det militære udstyr, som er nødvendigt – opstille raketter, lave faciliteter, og hvad de ellers vil,« siger han. USA har ikke offentligt lagt op til at oprette nye forsvarsområder eller opstille nye kapaciteter på Pituffik Space Base og har heller ikke tidligere kritiseret det danske forsvars dispositioner i Grønland. Derfor er det svært på forhånd at forestille sig, hvad Trump måtte ønske sig. Men det forudsætter altså ikke »kontrol« med Grønland at gennemføre, medmindre det amerikanske ønske er helt uappetitligt, eksempelvis at opstille atomvåben. »Men det er jo nærmest teoretisk. For der har jo ikke været nogen tilkendegivelser i den retning fra USAs side,« siger Adam Worm. Jurist: Måske vil de bare have Grønland Det sidste er væsentligt. For imens Donald Trump og blandt andet hans vicepræsident, J.D. Vance, har sagt, at det er for den globale sikkerheds skyld, at USA skal have Grønland, har de altså ikke taget tilløb til at forstærke landets tilstedeværelse, som USA ellers ret frit kan ifølge aftalen med Danmark. Ifølge Adam Worm er det nærmest, som om Trumps folk slet ikke har læst forsvarsaftalen med Danmark. Derfor vurderer juristen også, at dette interview med ham bygger på en fejlanalyse fra journalistens side. For som han ser det, kan den amerikanske præsidents ambitioner umuligt handle om noget på landjorden eller tæt på den. Trump og hans folks hovedargument synes nemlig at være, at det vrimler med kinesiske og russiske skibe, og det gør der så vidt vides ikke i det grønlandske farvand, påpeger han. »Det virker jo ikke til, at de er interesserede i landområderne i Grønland. De taler mere om overvågning af søterritoriet omkring Grønland. Vicepræsidenten siger, at der sejler utallige kinesiske og russiske skibe rundt. Og det er jo positivt forkert,« siger han. Dermed må der snarere være tale om trafikken gennem det såkaldte GIUK-gab, vurderer han. Det er en flaskehals i Nordatlanten mellem Østgrønland og Storbritannien, som skibe fra nord skal igennem for at nå Vesteuropa og USA. Her ligger Færøerne centralt. Men Danmark har hverken fået genetableret den store radar på øgruppen, som var i drift under Den Kolde Krig, eller udstyret danske krigsskibe med antiubådskapacitet. Men det kan også være, at det er nyttesløst at prøve at finde sikkerhedspolitiske rationaler bag Trumps krav, tilføjer han. »Måske er det, fordi de bare vil have Grønland, fordi det vil de,« siger juristen. Ligesom USA ikke tidligere har kritiseret den danske indsats, har Danmark heller ikke hidtil haft NATO-styrkemål i Grønland og Arktis. Men efter Trumps ønske om at kontrollere Grønland siger NATO-generalsekretær Mark Rutte nu, »at vi vil sikre, at vi sammen gør nok for sikkerheden i det høje nord«. https://www.berlingske.dk/indland/han-kender-danmarks-aftale-med-usa-ud-og-ind-og-den-giver-supermagten-ret